Alting bliver pludselig kaldt bæredygtigt, men hvad betyder det egentlig? Hvad skal vi kigge efter, hvis vi gerne vil lave bæredygtige forandringer?
Brundtland-rapporten bliver ofte nævnt, når vi skal definere bæredygtig udvikling:
"udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare".
Men er det muligt at opfylde ALLE behov bæredygtigt? Og gælder bæredygtighed kun menneskers behov, eller skal vi også tage hensyn til planetens øvrige liv? Og hvor godt kender vi egentlig konsekvenserne at det, vi gør i dag, hvis vi ser langt frem i tiden?
Der er mange spørgsmål at tage fat på. Modellerne her på siden giver nogle bud.
Nederst på siden er knapper med nyttige links til ressourcer, hvor man kan finde fakta og tal om bæredygtighed.
"udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare".
Men er det muligt at opfylde ALLE behov bæredygtigt? Og gælder bæredygtighed kun menneskers behov, eller skal vi også tage hensyn til planetens øvrige liv? Og hvor godt kender vi egentlig konsekvenserne at det, vi gør i dag, hvis vi ser langt frem i tiden?
Der er mange spørgsmål at tage fat på. Modellerne her på siden giver nogle bud.
Nederst på siden er knapper med nyttige links til ressourcer, hvor man kan finde fakta og tal om bæredygtighed.
De planetære grænser
Stockholm Resilience Centre er et forskningscenter for bæredygtighed. De har lavet en model for ni forskellige måder, hvorpå menneskeligt forbrug presser jordens ressourcer, og den grad af forandring, presset medfører. Modellen kan bruges til at tale om, hvad vi bruger ressourcerne til, hvem der har behov for dem, og hvordan vi kan regulere behovet.
|
Earth Overshoot Day
Hvis jordens ressourcer skal række til fremtidige generationer, må vi ikke bruge dem hurtigere end de kan nå at regenerere. Der er stor forskel på vores ressourceforbrug i forskellige lande. Earth Overshoot Day har lavet en model over ressourceforbruget. Modellen viser på et årshjul, hvornår hvert land har brugt sin andel af årets ressource-budget.
|
Bæredygtig forandring understøttes af tre søjler, som alle skal tænkes ind i løsningerne:
Økologisk bæredygtighed
Den økologiske bæredygtighed er bestemt af de planetære grænser: Hvis vi bruger jordens ressourcer op hurtigere, end de naturlige processer kan genskabe dem, forandrer vi planetens levevilkår, og kan med tiden udtømme de ressourcer, vi har brug for.
Forandringer, der indtænker de to andre søjler uden at indtænke økologisk bæredygtighed, kan opfattes som retfærdige, men vil bryde sammen, når ressourcerne forsvinder. |
Social bæredygtighed
Social bæredygtighed handler om, at de mennesker, som lever der, hvor bæredygtigheds-udfordringen udspiller sig, skal have levevilkår, der får deres liv og hverdag til at fungere. Hvis vi finder på forandringer, der gør folks liv utåleligt, vil løsningerne før eller siden møde så massiv modstand, at forandringerne bliver rullet tilbage.
Forandringer, der indtænker de to andre søjler uden at indtænke social bæredygtighed, kan opfattes som gennemførlige, men de vil ikke føre til varig forandring på grund af modstand hos befolkningen. |
Økonomisk bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed handler om, at forandringer koster penge at gennemføre og opretholde. Hvis vi finder på løsninger, vi ikke har økonomi til at gennemføre, vil forandringerne stoppe, når vi ikke længere har råd til at finansiere dem.
Forandringer, der indtænker de to andre søjler uden af indtænke økonomisk bæredygtighed, kan opfattes som tålelige, men de vil gå i stå, når pengene er brugt op. |
Stockholm Resillience Center har lavet en "bryllupskage-model", der viser de tre søjler af bæredygtighed som cirkler, der ligger i lag inden i hinanden. Vi har taget udgangspunkt i deres model til vores diskussions-cirkel, som kan bruges til at diskutere, hvordan målene hænger sammen, og hvordan man kan indtænke alle tre søjler, når vi diskuterer idéer til bæredygtig forandring.
Knapperne nedenfor fører til eksterne hjemmesider:
- Klimadatabasen er lavet af tænketanken Concito, og har beregninger af klima-aftryk, ferskvandsforbrug og arealforbrug i produktionen af fødevarer. Under "cases" er et undervisningsforløb udarbejdet til folkeskolen.
- Our World in Data er en engelsk side. Her kan man finde grafer for næsten alle typer produktion og forbrug, globalt og nationalt for forskellige lande. Teksten er engelsk, men figurerne er meget gode undervisningsmodeller.
- Arter.dk er Danmarks nye nationale artsportal til bestemmelse og registrering af arter i Danmark. Appen Arter kan downloades gratis, når man har lavet en bruger på hjemmesiden, og her kan man få sat navn på alle de planter, dyr og svampe, man finder i felten med klassen. Indsendte arter indgår i det globale biodiversitetsindeks, så her laver klassen citizen science, som bliver brugt i virkeligheden. Den er oplagt til forløb om biodiversitet.